mad med mere

Kurv (0)

3. Hverdagssteg med æble-/savoykålssalat

3. Hverdagssteg med æble-/savoykålssalat

Ingredienser

  • 1 hverdagssteg 
  • 4-6 blade fra savoykål
  • 3 æbler, f.eks. gråsten eller guldborg
  • 1 lime
  • 1 rødløg
  • 1-2 spsk peberrod, gerne friskrevet
  • 2 spsk. god rapsolie
  • Salt
  • 10 kartofler

Skræl og snit dybe ridser i kartoflerne. Dryp med olie og krydr med salt og peber. Steg dem i ovnen ca. 1 times tid ved 170° C. Sæt stegen i en forvarmet ovn ved 170° C og steg den i 45 minutter eller til en kernetemperatur på 70° C.

Rul savoykålsbladene sammen og snit dem fint. Læg strimlerne på et fad. Skær æblerne i små tern og vend med limesaft. Drys dem over den snittede kål. Snit rødløget fint og drys over sammen med friskrevet peberrod. Dryp rapsolie over salaten og drys med lidt salt.

Dette website anvender cookies. Læs mere om vores brug af cookies.

OK