mad med mere

Kurv (0)

5. Filet royal med ærter francaise og spidskålssal

5. Filet royal med ærter francaise og spidskålssal

Ingredienser

  • 1 kg filet royal

Ærter francaise

  • 1 kg ærter
  • 200 g bacon
  • 100 g perleløg
  • 1 bk. hjertesalat

Syrnet fløde

  • 2 dl piskefløde
  • 50 g sukker
  • 1 citron
  • Friskkværnet hvid peber

Spidskåls salat

  • 1 spidskål
  • 1 broccoli
  • 50 g mandler
  • 50 g tranebær

Svinefileten brunes godt af på alle sider på en pande. Steges færdig i ovnen ved 180°C i 40 minutter eller til en kernetemperatur på 70°C.  Hviler 15 minutter før den skæres ud i tynde skiver.

Hjertesalaten skæres i strimler og skylles grundigt i koldt vand. Baconen skæres i små tern, og de steges sprøde på en tør pande. Lægges på et stykke fedtsugende papir.
Gem lidt af baconfedtet til at sautere perleløgene i.
Perleløgene sauteres  i lidt baconfedt, hvorefter ærter og bacon tilsættes. Hjertesalaten vendes til sidst rundt i panden, kun lige så det falder sammen, der skal stadigvæk være bid i salaten.

Fløden piskes sammen med citron saften, og smages til med sukker og peber.

Spidskålen snittes i tynde strimler og lægges i en stor skål. Broccolien plukkes i buketter og kommes 15 sekunder i en gryde med kogende vand, derefter tages de op og kommes i en skål med koldt vand. Derved bevarer du den flotte grønne farve og sprødheden i broccolien.
Grofthakkede mandler, tranebær, broccoli og spidskål vendes sammen og en syrnet fløde hældes over.

Der kan serveres nye kartofler og skysauce til.

Dette website anvender cookies. Læs mere om vores brug af cookies.

OK