mad med mere

Kurv (0)

Rosastegt kødkvægsculotte med grønne bønner

Rosastegt kødkvægsculotte med grønne bønner

Ingredienser

  • 1 kg culottesteg
  • 1 spsk. salt
  • 0,5 tsk. peber
  • 6-8 fed hvidløg

Tilbehør

  • 250 g grønne bønner
  • 20 g smør
  • 3-4 fed hvidløg

Opskrift til 4 personer

Skær fedtet på culotten i et rudemønster og gnid med salt og peber. Kom masser af friskpresset hvidløg over. Sæt stegen på risten over bradepanden. Steges ved 225 grader i 10-15 minutter. Skru ned til 160 grader og steg videre i 25-30 minutter. Bruger du stegetermometer, så skal kernetemperaturen være på 62 grader for rosa stegt. Tag kødet ud af ovnen, pak det ind i stanniol og lad det hvile i 10 minutter inden udskæring.

Bønner:
Smelt smørret på en stor stegepande og pres hvidløgsfeddene udover. Vend bønnerne i hvidløgssmørret og lad dem stege ved jævn varme i cirka 5 minutter.

TIP - Sådan skærer du en culottesteg
En culottesteg er mør og meget nemmere at tygge, hvis den skæres rigtigt – og det betyder på tværs af kødtrådene. Kig på stegen, inden du tilbereder den.
På stegen kan se, at kødtrådene først går på tværs af culottestegen og omtrent midt på culottestegen vender og på langs. Du skal således skære anderledes cirka midtvejs på culotten, når du ser, at kødtrådene vender. Spørg altid din lokale mad med mere slagter til råds.

Dette website anvender cookies. Læs mere om vores brug af cookies.

OK